Forside    Nyheder    Teatre og foreninger    Kalender    Abonnement   
 
     
Tilbage  
Sønderborg får igen besøg af Dansk Danseteater – dansekompagniet, hvor koreograferne Alessandro Sousa Pereira og Sebastian Kloborg modtog ridderkorset af Dannebrogordenen i 2018 som anerkendelse for deres mangeårige arbejde med dansen.

Nattergalen er en dobbeltforestilling sammensat af A. S. Pereira og Sebastian Kloborg til nykomponerede toner skabt af duoen Den Sorte Skole.

Sebastian Kloborgs værk tager udgangspunkt i temaer og motiver fra både Oscar Wildes Nattergalen og Rosen og H.C. Andersens Nattergalen.
Historien er stadig relevant i dag med sit universelle tema om det levendes sejr over det kunstige.

Forestillingens anden del er skabt af A. S. Pereira, der også genfortolker Oscar Wildes Nattergalen og Rosen.
Med sin eksplosive stil har han tilført Wildes nærmest mytiske stemning et abstrakt vidnesbyrd på, at det at ofre sit liv til noget, du inderligt tror på, kan være dybt tragisk og bevægende og samtidig en meget smuk gerning.

Der er introduktion til forestillingen kl. 18.30.

Moderne dans af Alessandro Sousa Pereira og Sebastian Kloborg

Medvirkende: Dansk Danseteaters dansere
Musik: Den Sorte Skole med Martin Højland og Simon Dokkedal
Scenografi: Sergei Sviatchenko
Produktion: Dansk Danseteater, www.danskdanseteater.dk


 
 
 
   
     
  Nattergalen    
  Dansk Danseteater
Sønderborg Teaterforening
Fredag d. 07.02.2020 kl. 19.30