Forside    Nyheder    Teatre og foreninger    Kalender    Abonnement   
 
     
Tilbage  
Stadttheater, Flensborg

Har du somme tider bare lyst til at kalde en fed kælling for en fed kælling? Har du nogensinde kigget på dit eget spejlbillede og fået lidt for mange sommerfugle i maven? Er du en kvinde på 50, der ligner en kvinde på 50? Er du vred over, at du er vred? Du har uden tvivl hørt om Camille Cloud og hendes berømte power-brevkasse. Camille Cloud har nemlig svaret på alt! Camille er tidens stemme og fremtidens håb, for hun har succes og har tænkt på alt, før hun blev født.

CAMILLE CLOUDS BREVKASSE er en dramatisering af Line Knutzons satiriske karaktermord på tidens succeskultur, hvor alting er 100 procent din egen skyld. Vi møder de ensomme og særlige karakterer, der som små skæbneportrætter samles på scenen og danner det måske mest absurde (og reelle?) danmarksbillede anno 2018. Og det er ikke ligefrem behjælpelige svar, de mærkværdige, triste og løjerlige personligheder får fra den benhårde Camille. Forestillingen er baseret på værket CAMILLE CLOUDS BREVKASSE af Line Knutzon, udgivet af Gyldendal, produceret i samarbejde med Gyldendal Group Agency.

www.mungopark.dk


 
 
 
   
     
  Camille Clouds Brevkasse    
  Mungopark
Sydslesvigsk Forening
Mandag d. 21.10.2019 kl. 20.00