Forside    Nyheder    Teatre og foreninger    Kalender    Abonnement   
 
     
Tilbage  
Stadttheater, Flensborg

SÅ LÆNGE MIT HJERTE slår er en ny, dansk musical, bygget op omkring mange af de kendte og elskede sange afspillet i Giro 413. Det er en musikalsk kærlighedserklæring til danskpoppens sange, som på tværs af generationer og samfundslag har været lydtapet i vores liv, både når kærligheden var til stede, og når den var en uopnåelig længsel.

SÅ LÆNGE MIT HJERTE SLÅR er en storladen og humoristisk kærlighedshistorie om en moden sygeplejerske, som forelsker sig i en gift mand, bliver gravid og lærer at stå på egne ben.

Denne Giro 413-musical er gennemsyret af varme og kærlighed, alvor og inderlighed i både sang og fortælling. SÅ LÆNGE MIT HJERTE SLÅR blev i 2018 Reumertnomineret som bedste musikforestilling, og Folketeatret har nu sammensat et hold meget musikalske skuespillere, som glæder sig til at dele ud af kærligheden og det fællesskab, som musikken giver.

www.folketeatret.dk


 
 
 
   
     
  Så længe mit hjerte slår    
  Folketeatret
Sydslesvigsk Forening
Søndag d. 17.11.2019 kl. 20.00